Oslobåden
Fredag d. 2. oktober til Søndag d. 4. oktober
SPLITTE MINE BRAMSEJL!!! Nu kan du stige ombord på Oslobåden med UngTårnby. Kom med, når vi til oktober sejler fra København til Oslo. Vi sover i hyggelige kahytter, mærker Oslobådens unikke atmosfære og bruger en hel dag i Norges hovedstad, Oslo.
Beskrivelse
Oslobåden tur/retur
Hop ombord op Oslobåden med UngTårnby, når vi sejler afsted mod Oslo d. 2. oktober 2026. Vi Hygger os ombord med bådens faciliteter, god mad og røverhistorier. Lørdag d. 3. oktober ankommer vi til Oslo, hvor vi bruger dagen på at se den smukke hovestad. Der vi også være rig mulighed for at shoppe og efterforske på egen hånd. Klokken 16.30 sejler vi tilbage til København, hvor vi ankommer søndag formiddag kl. 10.00. Vi kan garantere en oplevelsesrig weekend, så tag din bedste ven under armen eller tag med alene og skab nogle nye venskaber. Vi vil Så gerne have DIG med en tur på vandet.
OBS! Du skal være bosiddende i Tårnby Kommune eller gå på en kommunal folkeskole i Tårnby Kommune, for at kunne deltage på rejsen.
Tidspunkt:
Mød op fredag d. 2. oktober på Tårnby Station kl. 13.30 til fælles afgang mod Nordhavn.
Hjemkomst igen til Tårnby station ca. kl. 11.00 søndag d. 4. oktober
Pris: kr. 800 kr. (OBS! Vi gør opmærksom på, at der kan komme små ændringer i prisen grundet prisjusteringer hos rejseselskabet).
Prisen inkluderer Oslobåden tur/retur, overnatning i kahyt, aften- og morgenbuffet i restaurant Skagerak.
Sejlplan:
Fredag (2/10): Afgang fra København kl. 16.30
Lørdag (3/10): Ankomst til Oslo kl. 10.00
Lørdag (3/10): Afgang fra Oslo kl. 16.30
Søndag (4/10): Ankomst til København kl. 10.00
Bemærk:
Husk gyldigt pas og blåt sygesikringsbevis på turen.
Alle skal have tegnet en individuel rejseforsikring på forhånd. Det blå sygesikringsbevis dækker ikke hjemtransport og transport til/fra et behandlingssted.
Nikotinprodukter, energidrikke, alkohol og øvrige rusmidler er selvfølgelig ikke tilladt.
Infomøde med praktisk information til de unge + forældre meldes ud senere.
På UngTårnby vil vi afholde et infomøde for de tilmeldte elever og deres forældre. Her vil vi snakke om generelle emner, pakkeliste og nærmere detaljer om turen.
Vi glæder os til at rejse med DIG!
Undervisere
-
-
Tårnby Torv 1, 2770 Kastrup2026-10-02T15:00:00 - 2026-10-04T11:00:00