Paris i efterårsferien 2026
Søndag d. 11 oktober - torsdag d. 15. oktober 2026
Paris? Mais oui! Kom med til "byernes by" og få denne fantastiske hovedstad helt ind under huden! Vi skal opleve alle de store monumenter, slentre gennem Montmartre, sejle på Seinen, shoppe på boulevarderne og i de kendte stormagasiner, spise baguette og croissanter og se det hele ovenfra, fra toppen af Eiffeltårnet! Lyder det fristende, så læs mere nedenfor OBS! Du skal være bosiddende i Tårnby Kommune eller gå på en kommunal folkeskole i Tårnby Kommune, for at kunne deltage på rejsen.
Beskrivelse
REJSE TIL PARIS I EFTERÅRSFERIEN 2026
OBS! Du skal være bosiddende i Tårnby Kommune eller gå på en kommunal folkeskole i Tårnby Kommune, for at kunne deltage på rejsen. Kommende 7. klasser, dvs. nuværende 6. klasser er velkomne til at tilmelde sig rejsen.
Vi har planlagt den fedeste tur til Paris og lover dig, at du kommer til at opleve Paris, som var du med i Lupin eller Ratatouille! Som deltager vil du også selv være med til at planlægge det endelige program for vores fantastiske tur. Vi har allerede planlagt, at vi skal i Disneyland Paris, Eiffeltårnet og Louvre - derudover er der nok at vælge i mellem, da Paris har nogle af verdens smukkeste bygninger, pladser og parker. Vi skal selvfølgelig også have tid til at shoppe og nyde byen i ro og mag.
Tidspunkt: Søndag d. 11. oktober - torsdag d. 15. oktober (4 nætter i Paris)
Pris: kr. 5.400 kr. (OBS! Vi gør opmærksom på, at der kan komme små ændringer i prisen grundet prisjusteringer hos rejseselskabet).
Prisen inkluderer fly tur/retur til Paris, transfer til og fra lufthavnen, indlogering på hotel med flersengsværelser i Latinerkvarteret og morgenmad + alt offentligt transport i mens vi er i Paris.
Udflugter inkluderet i prisen: Eiffeltårnet, Louvre og Disneyland Paris
DEPOSITUM PÅ 1000 KR. ER BINDENDE OG VIL IKKE BLIVE REFUNDERET VED AFBUD - MEDMINDRE PLADSEN BLIVER AFSAT TIL ANDEN SIDE
Depositum 1.000 kr. betales straks ved tilmelding
2. rate 2.200 kr. betales senest d. 1/6-26
3. rate 2.200 kr. betales senest d. 3/8-26
Ved afbud efter indbetaling af 2. rate eller det fulde beløb, vil en refundering kun finde sted, hvis vi kan få solgt pladsen til en anden uden ekstra gebyr.
Flytider: Søndag 11/10: København – Paris kl. 08:10 - 10:10
Torsdag 15/10: Paris – København kl. 10:50 - 12:45
Bemærk:
Husk gyldigt pas og blåt sygesikringsbevis på turen.
Alle skal have tegnet en individuel rejseforsikring på forhånd. Det blå sygesikringsbevis dækker ikke hjemtransport og transport til/fra et behandlingssted.
Nikotinprodukter, energidrikke, alkohol og øvrige rusmidler er selvfølgelig ikke tilladt.
Planlægningsmøde og Infomøde (dato kommer)
Mandag d. xx fra kl. 16.00-18.00 på UngTårnby vil vi afholde et planlægningsmøde, hvor vi sammen skal lave planen for turen og dagsprogrammet. Her vil I også få mulighed for at lære hinanden at kende.
Infomøde med praktisk information (dato kommer)
Mandag d. xx fra kl. 17.00-18.00 på UngTårnby vil vi afholde infomøde for de tilmeldte elever og deres forældre. Det er frivilligt om forældre vil deltage, men der er mødepligt for elever. Her vil vi snakke om generelle emner, pakkeliste og nærmere detaljer om turen.
Vi glæder os til at rejse med DIG!
Undervisere
-
keyboard_arrow_down
-
Løjtegårdsvej 167, 2770 Kastrup2026-10-11T08:00:00 - 2026-10-15T13:00:00