Weekendaktiviteter
Tag med til den fedeste UngFest på UngTårnby og få en aften du sent vil glemme sammen med alle dine venner. Læs mere nedenfor 👇 OBS! Festen er selvfølgelig alkohol- og nikotin fri - energidrik må heller ikke medbringes.
UngFest
Tag med, når UngTårnby forvandler sig fra skole til dansegulv og DJ-pult. Gangene og salen pyntes med lys, røg og farverige dekorationer og der vil være lounge-områder, hvor man kan hænge ud med vennerne og tanke op med snacks og drikkevarer. Selvfølgelig er der også masser af plads til at mødes, grine, tage selfies 📸 og bare nyde stemningen 😎
Rundt i lokalerne vil der være forskellige sjove aktiviteter, som vi først løfter sløret for på aftenen! Der kommer også til at være konkurrencer og overaskelser i løbet af aftenen - så slip for FOMO'en og meld dig til.
Der vil blive serveret Pizza, sodavand, slush ice og snacks i løbet af aftenen - alt er inkluderet i prisen for arrangementet.
Hvornår: fredag 3. oktober 2025 fra kl. 18.00-22.00
Hvor: UngTårnby
Pris: 100 kr. : Betales ved tilmelding
OBS! Festen er selvfølgelig alkohol- og nikotin fri - energidrik må heller ikke medbringes.
Vi gør opmærksom på, at tilmelding er bindende og at man derfor ikke kan få sine penge tilbage ved afmelding, med mindre at pladsen bliver solgt til en anden, såfremt der er venteliste.
Bemærk!
Du må ikke forlade skolen under arrangementet – det vil være muligt at trække luft i baggården bag skolen.
Hvis du har en taske med, så vil denne blive kontrolleret i døren - så vi kan se, hvad du har med.
Du skal bo i Tårnby Kommune eller gå på en af kommunens folkeskoler, for at kunne deltage i arrangementet.