32501751 // us.uk@taarnby.dk

Koreansk

Sprog og matematik

På UngTårnby finder du det fedeste koreansk hold, hvor vi lærer om koreansk kultur og historie. Du lærer at tale, skrive og læse koreansk samtidig med at vi hører masser af musik og hygger os om vores alle fælles interesser, nemlig k-pop, k-dramaer og alle de spændende dele der gør Korea til det fantastiske land det er.

Medarbejder
Sine Krøyer
Afviklet onsdag 29. mar. kl. 16:00-19:30
Sted
UngTårnby
Aldersgrænse
Fra 12 år og 6 måneder til og med 18 år og 6 måneder
Antal ledige pladser
Holdet er lukket for tilmelding

Beskrivelse

KOREANSK

Når der undervises på ungdomsskoleholdet ‘Koreansk’, bliver der fokuseret på det koreanske sprog, kultur og
historie. Vi starter ud med at lære hinanden at kende på holdet ved at introducere os selv til hinanden og finde
ligheder, der har gjort, at vi har meldt os til holdet, så vi kan finde et fælles fodfæste, der bringer os tættere
sammen fra starten.

Mit hold har altid en pakket og sjov dagsorden der udgør sig af at lære sprog, historie og/eller kultur
ved hjælp af lege, opgaver og quizzer. Gennem lege, som fx vendespil, lærer vi stille og roligt det koreanske alfabet hangul, da det er det
vigtigste komponent til at lære det koreanske sprog. Derudover lærer de at øve de forskellige lyde hvert
enkelt bogstav kan have, baseret på hvor i ordet de er placeret, ved at jeg fx siger lydene og de gentager.

Gennem både lege og øvelser skriver holdet også de enkelte bogstaver gentagende gange, så de lærer
bogstavernes udseende og lyde at kende.

Når jeg underviser i kultur, fokuserer jeg på de aspekter af det koreanske samfund som er meget
anderledes end Danmarks. Det kan f.eks. være deres hierarkiske system af alder, som gør at koreanere
opfører sig anderledes overfor hinanden hvis de ikke er født i samme år eller har en stor aldersforskel. Ved at
introducere helt nye og spændende dele af den koreanske kultur for mine elever, kan de få en bredere
forståelse for Korea men også hvorfor og hvordan et land kan være anderledes end vores eget.
Udover at undervise i koreansk kultur, underviser jeg også lidt i koreansk historie, som f.eks.
Koreakrigen.

K-pop er den primære grund til at mine elever starter på holdet og derfor laver jeg også masser af
lege og sjove quizzer med mine elever så vi kan ‘bonde’ over vores kærlighed til de forskellige artister og
deres musik. Vi hører derfor også tit musik og taler om de nyeste udgivelser af albums.
Sidste sæson tog vi ud at spise på en koreansk restaurant og det har jeg også tænkt mig at gøre i år
som en special udflugt. Derudover arrangerer jeg også en udflugt til de forskellige K-pop butikker vi har i
København for at have det sjovt og skabe et tættere sammenhold.

Et overblik over en normal undervisning kunne se sådan ud:
1. Gennemgang af opgaver fra sidste uge + spørgsmål
2. Lytteøvelse
3. Nyt grammatik - stedord - lav tre sætninger
4. Kultur - caféer i Korea + hvordan man bestiller på en café på koreansk + slang (a-a/ice americano)
5. Quiz - gæt et idol (powerpoint), gæt en koreografi (youtube)

Sidste sæson snakkede nogen af mine elever også om at øve sig på en dans til den sidste undervisningsgang
af sæsonen som de ville vise til andre hold, så det tænker jeg vi også skal have det sjovt med.

Hvornår: Onsdag 17:00-19:00
Hvor: UngTårnby

Medarbejder

Sine Krøyer


Andre hold i samme kategori