Afsluttede Hold
Paris? Mais oui! Kom med til "byernes by" og få denne fantastiske hovedstad helt ind under huden! Vi skal opleve alle de store monumenter, slentre gennem Montmartre, sejle på Seinen, shoppe på boulevarderne og i de kendte stormagasiner, spise baguette og croissanter og se det hele ovenfra, fra toppen af Eiffeltårnet! Lyder det fristende, så læs mere nedenfor👇👇👇 OBS! Du skal være bosiddende i Tårnby Kommune eller gå på en kommunal folkeskole i Tårnby Kommune, for at kunne deltage på rejsen.
REJSE TIL PARIS I EFTERÅRSFERIEN 2024
OBS! Du skal være bosiddende i Tårnby Kommune eller gå på en kommunal folkeskole i Tårnby Kommune, for at kunne deltage på rejsen. Kommende 7. klasser, dvs. nuværende 6. klasser er velkomne til at tilmelde sig rejsen.
Vi har planlagt den fedeste tur til Paris og lover dig, at du kommer til at opleve Paris, som var du med i Lupin eller Ratatouille! Som deltager vil du også selv være med til at planlægge det endelige program for vores fantastiske tur. Hvad vi skal opleve sammen, og hvilke begivenheder vi skal se. Der er nok at vælge i mellem, da Paris har nogle af verdens smukkeste bygninger, pladser og parker. Vi skal selvfølgelig også have tid til at shoppe og nyde byen i ro og mag.
Tidspunkt: Fredag d. 11. oktober - tirsdag d. 15. oktober (4 nætter i Paris)
Pris: kr. 4.900 kr. (OBS! Vi gør opmærksom på, at der kan komme små ændringer i prisen grundet prisjusteringer hos rejseselskabet).
Prisen inkluderer fly tur/retur til Paris, transfer til og fra lufthavnen, indlogering på hotel med flersengsværelser i Latinerkvarteret og morgenmad.
Udflugter inkluderet i prisen: Eiffeltårnet, Louvre og sejltur på Seinen.
DEPOSITUM PÅ 1000 KR. ER BINDENDE OG VIL IKKE BLIVE REFUNDERET VED AFBUD - MEDMINDRE PLADSEN BLIVER AFSAT TIL ANDEN SIDE
Depositum 1.000 kr. betales straks ved tilmelding
2. rate 2.000 kr. betales senest d. 1/6-24
3. rate 1.900 kr. betales senest d. 1/8-24
Ved afbud efter indbetaling af 2. rate eller det fulde beløb, vil en refundering kun finde sted, hvis vi kan få solgt pladsen til en anden uden ekstra gebyr.
Flytider: Fredag 11/10: København – Paris kl. 19.05 - 21.05
Tirsdag 15/10: Paris – København kl. 21.45-23.40
Bemærk:
Husk gyldigt pas og blåt sygesikringsbevis på turen.
Alle skal have tegnet en individuel rejseforsikring på forhånd. Det blå sygesikringsbevis dækker ikke hjemtransport og transport til/fra et behandlingssted.
Nikotinprodukter, energidrikke, alkohol og øvrige rusmidler er selvfølgelig ikke tilladt.
Planlægningsmøde og Infomøde:
Mandag d. 2. september fra kl. 16.00-18.00 på UngTårnby vil vi afholde et planlægningsmøde, hvor vi sammen skal lave planen for turen og dagsprogrammet. Her vil I også få mulighed for at lære hinanden at kende.
Infomøde med praktisk information
Mandag d. 30. september fra kl. 17.00-18.00 på UngTårnby vil vi afholde infomøde for de tilmeldte elever og deres forældre. Det er frivilligt om forældre vil deltage, men der er mødepligt for elever. Her vil vi snakke om generelle emner, pakkeliste og nærmere detaljer om turen.
Vi glæder os til at rejse med DIG!