32501751 // us.uk@taarnby.dk

Rejse til BARCELONA

REJSER/TURE

Barcelonaturen er for dig, der gerne vil opleve én af de fedeste byer i Europa. Vi skal gå på opdagelse sammen og dykke ned i byens fantastiske muligheder. Meld dig til nu - der er begrænset antal pladser! Læs mere nedenfor.

Medarbejder
Magnus Vestergaard Petersen
Karina Holm
Tid og sted
lørdag d. 14. oktober - onsdag d. 18. oktober 2023 (efterårsferien 2023)
Aldersgrænse
Fra 12 år og 6 måneder til og med 17 år og 6 måneder. og du skal gå på et af følgende klassetrin 6. 7. 8. 9. 10.
Antal ledige pladser
Der er 8 pladser tilbage.

Beskrivelse

REJSE TIL BARCELONA I EFTERÅRSFERIEN 2023

Vil du med UngTårnby til en af Europas mest spændende hovedstæder; Barcelona? Byen der summer af kulturoplevelser, sol og varme? Som deltager vil du være med til at lægge det endelige program for vores fantastiske tur. Hvad vi skal opleve sammen, og hvilke begivenheder vi skal se. Vi satser på solrigt vejr og varme grader, der indbyder til fælleskab og store oplevelser, som man sent vil glemme. Måske en tur til FC Barcelonas stadion? Vi skal selvfølgelig også have tid til at shoppe og nyde byen i ro og mag.

Tidspunkt: Lørdag d. 14. oktober - onsdag d. 18. oktober 2023 (efterårsferien 2023).

Pris: kr. 4.590 kr.  (OBS! Vi gør opmærksom på, at der kan komme små ændringer i prisen grundet prisjusteringer hos rejseselskabet).
Betaling af depositum 1.000 kr. skal ske omgående ved tilmelding via MobilePay til 851400. Husk at skrive dit fulde navn og Barcelona i beskedfeltet. Du er ikke sikret en plads, før depositum er indbetalt.

Prisen inkluderer fly tur/retur til Barcelona, transfer til og fra lufthavnen, indlogering på et centraltbeliggende ungdomshostel og morgenmad.

Udflugter inkluderet i prisen: Fællesture til Park Güell og Montjuïc (den olympiske by) med kabelbanen. 

DEPOSITUM PÅ 1000 KR. ER BINDENDE OG VIL IKKE BLIVE REFUNDERET VED AFBUD - MEDMINDRE PLADSEN BLIVER AFSAT TIL ANDEN SIDE

Depositum 1.000 kr. betales straks ved tilmelding 

2. rate 2.000 kr. betales senest d. 1/6-23

3. rate 1.590 kr. betales senest d. 1/8-23

Ved afbud efter inbetaling af 2. rate eller det fulde beløb, vil en refundering kun finde sted, hvis vi kan få solgt pladsen til en anden uden ekstra gebyr. 

Flytider: Lørdag d. 14/10: København – Barcelona kl. 19:50 - kl. 22:55
              Onsdag d. 18/10: Barcelona – København kl. 16:10 - kl. 19:10

Bemærk:

Husk gyldigt pas og blåt sygesikringsbevis på turen.

Alle skal have tegnet en individuel rejseforsikring på forhånd. Det blå sygesikringsbevis dækker ikke hjemtransport og transport til/fra et behandlingssted.

Nikotinprodukter, energidrikke, alkohol og øvrige rusmidler er selvfølgelig ikke tilladt.

 

Planlægningsmøde: 

Mandag d. 28. august fra kl. 16.00-18.00 på UngTårnby vil vi afholde et planlægningsmøde, hvor vi sammen skal lave planen for turen og dagsprogrammet. Her vil I også få mulighed for at lære hinanden at kende. 


Infomøde med praktisk information

Mandag d. 2. oktober fra kl. 16.00-17.00 på UngTårnby vil vi afholde infomøde for de tilmeldte elever og deres forældre. Det er frivilligt om forældre vil deltage, men der er mødepligt for elever. Her vil vi snakke om generelle emner, pakkeliste og nærmere detaljer om turen. 

Vi glæder os til at rejse med DIG!

Medarbejder


 
Magnus Vestergaard Petersen


 
Karina Holm

Tid og sted

lørdag 14. okt. kl. 19:00 - onsdag 18. okt. kl. 21:30
UngTårnby, Løjtegårdsvej 167, 2770 Kastrup

Andre hold i samme kategori