Afsluttede Hold
Berlin turen er for dig, der gerne vil opleve én af de fedeste byer i Europa. Vi skal gå på opdagelse sammen og dykke ned i byens fantastiske historie. Meld dig til nu - der er begrænset antal pladser!
BERLIN TUR i efterårsferien 2022 (UDSOLGT!)
Vil du med UngTårnby og Dragør Ungdomsskole til Europas mest spændende hovedstad, Berlin? Byen der summer af alternative kulturoplevelser, streetart og sjove/anderledes byområder. Masser af historie og et mylder af mennesker fra hele verden. Som deltager vil du være med til at lægge det endelige program for vores fantastiske tur. Hvad vi skal opleve sammen og hvilke begivenheder vi skal se. Vi satser på fælleskab og store oplevelser man sent vil glemme. Vi skal selvfølgelig også have tid til at shoppe og nyde byen i ro og mag.
Tid: onsdag d. 19. oktober - lørdag d. 22. oktober 2022 (efterårsferien).
Pris: kr. 2.150,- (OBS! Vi gør opmærksom på, at der kan komme ændringer i prisen grundet prisjusteringer hos rejseselskabet).
Betaling skal ske ved tilmelding og senest d. 9/9-2022 via MobilePay til 851400. Husk at skrive dit fulde navn og Berlin i beskedfeltet.
Vi tager afsted onsdag morgen, og kommer hjem lørdag aften. Prisen inkluderer bustransport tur/retur til Berlin, indlogering på et centralt ungdomshostel og morgenmad.
Overnatning er samlet for både UngTårnby og Dragør Ungdomsskole og vi skal bo på et centralt liggende hostel.
Infomøde med praktisk information
Mandag d. 26. september fra kl. 16.00-17.00 på UngTårnby vil vi afholde infomøde for de tilmeldte elever. Der er mødepligt, og her vil vi snakke om generelle emner og nærmere detaljer om turen. Bemærk, at forældre ikke skal møde op, MEN hvis I har spørgsmål til rejsen, er I selvfølgelig velkomne til at kontakte os. Spørg efter Søren.
Vi glæder os til at rejse med DIG!